Erstatningsferie – regler ved sygdom før og under ferie

Kort svar

Erstatningsferie er ret til at holde ferie senere, hvis en medarbejder bliver syg før eller under ferien. Bliver medarbejderen syg før ferien begynder, er der ingen pligt til at holde ferien – den kan holdes senere. Bliver medarbejderen syg under ferien, er der ret til erstatningsferie, men først efter fem karensdage pr. ferieår. Det kræver, at medarbejderen sygemelder sig og fremlægger en lægeerklæring.

Syg før ferien begynder

Bliver en medarbejder syg, inden ferien starter, er vedkommende ikke forpligtet til at gå på ferie. Ferien anses først for begyndt på det tidspunkt, hvor medarbejderen normalt skulle være mødt på arbejde – typisk mandag morgen. Bliver medarbejderen syg i weekenden op til ferien, er det altså “før ferien”. For at udskyde ferien skal medarbejderen sygemelde sig efter virksomhedens normale regler, inden ferien officielt begynder. Kræver I en lægeerklæring i denne situation, er det jer som arbejdsgiver, der betaler for den.

Syg under ferien – de fem karensdage

Bliver medarbejderen syg, mens ferien holdes, er der ret til erstatningsferie – men ikke fra første dag. De første fem sygedage i et ferieår er karensdage, som ikke erstattes. Karensdagene løber over hele ferieåret og behøver ikke ligge i sammenhæng: har en medarbejder fx tre sygedage i vinterferien og bliver syg igen i sommerferien, er karensperioden brugt op efter yderligere to dage, og resten erstattes.

Sådan beregnes karensdagene

De fem karensdage gælder en medarbejder, der har optjent fuld ferie (25 dage). Har medarbejderen optjent færre dage, reduceres karensdagene forholdsmæssigt efter formlen optjente feriedage × 1/5. Har en medarbejder fx optjent 10 feriedage, er der ret til erstatningsferie allerede efter to sygedage. Fratræder medarbejderen midt i ferieåret, beregnes karensdagene tilsvarende i forhold til ansættelsens længde.

Krav for at få erstatningsferie

To betingelser skal være opfyldt:

• Sygemelding: medarbejderen skal melde sig syg til jer efter de normale regler for sygemelding. Sker det senere, tæller karensdagene først fra den dag, sygemeldingen er givet.
• Dokumentation: medarbejderen skal fremlægge en lægeerklæring, der gælder fra første sygedag – og betaler selv for den, når sygdommen opstår under ferien. Det gælder også ved sygdom i udlandet, hvor en lokal læge skal udstede erklæringen.

Retten til erstatningsferie gælder kun medarbejderens egen sygdom – ikke et sygt barn eller en syg ægtefælle – og kun ferielovens fem ugers ferie. Feriefridage er ikke omfattet, medmindre en overenskomst siger andet.

Når medarbejderen bliver rask

Bliver medarbejderen rask, inden den planlagte ferie er slut, skal vedkommende straks raskmelde sig og oplyse, om resten af ferien holdes som planlagt, eller om arbejdet genoptages, så ferien udskydes. Medarbejderen har ikke krav på at holde erstatningsferien i direkte forlængelse af den oprindelige ferie – det skal aftales med jer.

Hvornår skal erstatningsferien holdes?

Erstatningsferien holdes efter ferielovens almindelige regler og skal som udgangspunkt afvikles inden for ferieafholdelsesperioden (1. september til 31. december året efter). Kan ferien ikke nås på grund af fortsat sygdom, kan den efter aftale overføres til den næste periode. Læs mere om afslutning af ferieåret og om reglerne i vores guide til den nye ferielov.

Vi hjælper jer med ferie og sygdom

Sygdom i ferien er et af de steder, hvor karensdage, dokumentation og frister nemt skaber tvivl – og fejl rammer både medarbejderens ferie og jeres lønregnskab. Hos Dansk Løn Service holder vi styr på reglerne som en fast del af lønkørslen, så I trygt kan håndtere det rigtigt. Kontakt os, hvis I vil have en hånd.

Reglerne er forenklet her. Søg altid konkret vejledning på borger.dk eller hos en lønansvarlig ved tvivl.