Sammenfatning
Feriefridage – ofte kaldet den 6. ferieuge – er ekstra betalte fridage ud over ferielovens 5 uger. De er ikke en del af ferieloven, men følger overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalehåndbog. Derfor er det aftalen, der afgør optjening, afholdelse, og hvad der sker med ikke-afholdte dage. Skriv reglerne tydeligt ned for at undgå tvister ved fratræden.
Kort svar
Feriefridage – ofte kaldet den 6. ferieuge – er ekstra betalte fridage ud over ferielovens 5 ugers ferie. De er ikke en del af ferieloven, men følger en aftale: en overenskomst, ansættelseskontrakten eller personalehåndbogen. Derfor er det aftalen – ikke loven – der afgør, hvor mange dage der er tale om, hvordan de optjenes, hvornår de skal holdes, og hvad der sker, hvis de ikke bliver afholdt.
Hvad er feriefridage?
Feriefridage ligger oven i de fem ugers ferie, alle har efter ferieloven – derfor kaldes de ofte “den 6. ferieuge”. Hos det offentlige hedder de 6. ferieuge eller særlige feriedage. Det typiske antal er fem dage om året, men det er ikke et lovkrav: en aftale kan også give færre. Fordi de ikke er lovregulerede, gælder ferielovens regler om fx samtidighed ikke for feriefridage.
Hvem har ret til feriefridage?
Medarbejdere har kun ret til feriefridage, hvis det er aftalt. Ret kan følge af:
- en kollektiv overenskomst, virksomheden er bundet af,
- den enkelte ansættelseskontrakt, eller
- virksomhedens personalehåndbog eller faste praksis.
Er en medarbejder ikke dækket af overenskomst, er der som udgangspunkt ingen ret til feriefridage – men mange virksomheder vælger alligevel at give dem til alle. Retten optjenes typisk først efter en vis anciennitet, ofte 6-9 måneder.
I bestemmer reglerne – inden for en eventuel overenskomst
Er I ikke bundet af en overenskomst, er det jer, der fastlægger spillereglerne: hvordan dagene optjenes, om de tildeles løbende eller samlet, hvornår de senest skal være holdt, og om de kan overføres. Er I derimod overenskomstdækkede, er det overenskomsten, der styrer det – og den skal følges. Et almindeligt udgangspunkt er, at feriefridagene skal holdes inden for det ferieår eller kalenderår, de hører til.
Løn eller fritvalgskonto
På mange overenskomster indbetales værdien af feriefridagene på en fritvalgskonto eller særlig opsparing, så medarbejderen ikke får almindelig løn på dagene, men trækker på kontoen. På andre aftaler gives feriefridagene som konkrete betalte dage med sædvanlig løn. Det afhænger igen af, hvad der konkret gælder hos jer.
Hvad sker der med ikke-afholdte feriefridage?
Også her er svaret bestemt af aftalen. De typiske udfald er, at ikke-afholdte feriefridage enten udbetales, overføres til næste periode eller bortfalder uden kompensation. Ved fratræden kan en medarbejder kun få udbetalt resterende feriefridage, hvis det er aftalt. Netop fratræden er, hvor de fleste tvister opstår – fordi parterne har forskellig opfattelse af, hvad der gælder for de ikke-lovregulerede dage.
Vigtigt: sygdom giver ikke erstatningsferie for feriefridage
Ferielovens regler om erstatningsferie ved sygdom gælder kun de fem ugers ferie – ikke feriefridage. Bliver en medarbejder syg under en feriefridag, er dagen som udgangspunkt tabt, medmindre en overenskomst eller aftale udtrykkeligt giver ret til erstatning.
Skriv reglerne ned
Fordi feriefridage ikke har et lovgrundlag at falde tilbage på, er en klar, skriftlig aftale jeres bedste værn mod misforståelser. Beskriv optjening, afholdelse, overførsel, udbetaling og håndtering ved fratræden i kontrakten eller personalehåndbogen, så både I og medarbejderne ved, hvad der gælder.
Vi hjælper jer med feriefridagene
Feriefridage administreres forskelligt fra aftale til aftale – og fejl dukker især op ved fratræden. Hos Dansk Løn Service holder vi styr på optjening, afholdelse og udbetaling som en fast del af lønkørslen. Læs også vores guide til den nye ferielov, eller kontakt os.
Reglerne er forenklet her og afhænger i høj grad af jeres overenskomst eller aftale. Søg altid konkret vejledning ved tvivl.