Sammenfatning
Arbejdstidsloven blev ændret 1. juli 2024 og kræver, at alle arbejdsgivere registrerer medarbejdernes daglige arbejdstid for at sikre hviletid og maks. 48 timer om ugen i gennemsnit. Der er metodefrihed, men systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt, og oplysningerne gemmes i 5 år. Selvtilrettelæggere kan undtages efter en konkret vurdering.
Kort svar
Arbejdstidsloven blev ændret den 1. juli 2024, så alle arbejdsgivere nu har pligt til at registrere medarbejdernes arbejdstid. Formålet er at sikre, at reglerne om hviletid og en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer i gennemsnit bliver overholdt. I bestemmer selv, hvordan I registrerer – bare systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og oplysningerne skal gemmes i 5 år. Enkelte medarbejdere, de såkaldte selvtilrettelæggere, kan undtages.
Hvad ændrede arbejdstidsloven i 2024?
Ændringen af arbejdstidsloven indførte en egentlig registreringspligt. Baggrunden er en dom fra EU-Domstolen, der slog fast, at arbejdsgivere skal kunne dokumentere den enkelte medarbejders arbejdstid. Reglerne om hviletid og maksimal arbejdstid er ikke nye, men nu skal de kunne kontrolleres via en registrering.
Hvem er omfattet?
Kravet gælder alle lønmodtagere – uanset virksomhedens størrelse og branche, og uanset om medarbejderen er fuldtids, deltids, i flexjob eller ungarbejder. Selv en medarbejder, der kun møder få timer om ugen, skal registrere sin tid. En administrerende direktør er typisk ikke lønmodtager og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet.
Hvad skal registreres?
I skal registrere den enkelte medarbejders samlede daglige arbejdstid – altså antallet af timer, der er arbejdet den dag. Det er ikke et krav at registrere, hvornår på dagen arbejdet er udført. Arbejder en medarbejder 7,5 time på kontoret og senere 1 time hjemmefra, registreres 8,5 time. Der er metodefrihed: systemet kan være alt fra et regneark eller fysiske timesedler til et egentligt tidsregistreringssystem, så længe det er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. For medarbejdere med en fast arbejdstid er det tilladt at lade systemet udfylde det aftalte skema automatisk, så medarbejderen kun selv noterer afvigelser, fx ekstra timer.
Tilgængelighed og opbevaring
Registreringen skal være tilgængelig for medarbejderen, så vedkommende kan se sine egne timer. I skal opbevare oplysningerne i 5 år efter udløbet af den periode, der bruges til at beregne den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
48-timers reglen og hviletid
Selve arbejdstidsreglerne er uændrede. En medarbejder må i gennemsnit ikke arbejde mere end 48 timer om ugen – inklusive overarbejde – målt over en periode på fire måneder. Dertil gælder reglerne om mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for hver 24 timer og et ugentligt fridøgn.
Undtagelse: selvtilrettelæggere
Visse medarbejdere kan undtages fra både tidsregistrering, 48-timers reglen, pausereglerne og natarbejdsreglerne. Det er de såkaldte selvtilrettelæggere, hvor arbejdstiden enten ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller hvor medarbejderen selv fastsætter den fuldt ud og samtidig har en ledelsesfunktion eller kan træffe selvstændige beslutninger. Det er en snæver undtagelse, der kræver en konkret, individuel vurdering – man kan ikke undtage hele grupper, fx alle funktionærer. Skal en medarbejder undtages, skal det fremgå udtrykkeligt af ansættelseskontrakten eller et tillæg.
Opt-out fra 48-timers reglen
I helt særlige tilfælde kan der aftales en såkaldt opt-out, hvor en medarbejder må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit. Det kan kun ske for medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst om rådighedsvagter og udfører samfundskritiske funktioner. En opt-out kræver medarbejderens samtykke, som til enhver tid kan trækkes tilbage uden konsekvenser.
Hvad sker der, hvis reglerne ikke overholdes?
Overholder I ikke reglerne, risikerer I sanktioner i form af godtgørelser til medarbejdere og bøder, og Arbejdstilsynet kan gribe ind. Manglende registrering kan desuden få betydning i en sag om, hvorvidt en medarbejders rettigheder er blevet overholdt.
Vi hjælper jer på plads med arbejdstidsloven
En enkel, fast rutine for tidsregistrering gør det nemt at leve op til arbejdstidsloven – uden at det bliver tungt i hverdagen. Hos Dansk Løn Service hjælper vi med at få registreringen til at spille sammen med lønnen. Læs også vores guide til tidsregistrering, eller kontakt os.
Reglerne er forenklet her, og særligt vurderingen af selvtilrettelæggere og opt-out er kompleks. Søg konkret ansættelsesretlig rådgivning ved tvivl.