Søgnehelligdage og SH-betaling

Kort svar

Søgnehelligdage er helligdage, der falder på en hverdag – fx skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi himmelfart og 2. pinsedag. For månedslønnede betyder de ingen forskel: lønnen er den samme uanset antallet af helligdage. For timelønnede afhænger det af overenskomsten, om der er ret til betaling på søgnehelligdage – typisk via en SH-opsparing. Der er ingen lov, der i sig selv giver timelønnede løn på disse dage.

Hvad er søgnehelligdage?

Søgnehelligdage – ofte forkortet SH-dage – er kirkelige helligdage, der falder på en almindelig hverdag, hvor der ellers ville være arbejde. De faste søgnehelligdage er skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag og 2. pinsedag. Dertil kommer 1. juledag, 2. juledag og nytårsdag, når de falder på en hverdag. Dage som 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke helligdage, men kan være fridage efter overenskomst eller kutyme. På et normalt arbejdsår er der typisk mellem seks og ni søgnehelligdage.

Månedslønnede: løn som vanligt

En månedslønnet medarbejder – typisk en funktionær – får den samme faste løn hver måned, uanset hvor mange søgnehelligdage der ligger i perioden. Der er altså fri med fuld løn på helligdage og ingen særskilt SH-betaling.

Timelønnede: det afhænger af overenskomsten

En timelønnet medarbejder får normalt kun løn for de timer, der reelt arbejdes. Falder en helligdag på en arbejdsdag, mister medarbejderen derfor timer – og dermed løn. Mange overenskomster løser det med en ret til SH-betaling, så indtægten ikke svinger for meget hen over året. Men SH-betaling er ikke fastsat ved lov: den følger af en overenskomst eller en aftale i ansættelseskontrakten. Formålet er at stille time- og månedslønnede mere lige, så en uge med flere helligdage – fx påsken med tre SH-dage i træk – ikke giver et stort dyk i indtægten.

Sådan fungerer en SH-opsparing

Den typiske model er en SH-opsparing. Ved hver lønkørsel hensætter I en procentdel af medarbejderens ferieberettigede løn på en SH-konto, og pengene udbetales, når søgnehelligdagene falder – ofte som et fast acontobeløb pr. dag. Selve opsparingsprocenten og udbetalingsmåden står i overenskomsten, så den skal I altid slå op der. Fordi opsparingen bygger på en procentdel af lønnen, mens udbetalingen ofte er et fast beløb, går regnskabet sjældent helt op – derfor opgøres SH-kontoen typisk en gang om året, og et eventuelt overskud udbetales til medarbejderen. SH-betalingen er skattepligtig på linje med almindelig løn, og skatten indeholdes ved udbetalingen.

Hvad hvis der ikke er en overenskomst?

Er en timelønnet medarbejder hverken dækket af en overenskomst eller af en aftale i kontrakten om søgnehelligdage, er der som udgangspunkt ingen ret til betaling på de dage, der ikke arbejdes. Det er derfor vigtigt at have styr på, hvad der gælder for den enkelte medarbejder.

Arbejde på en søgnehelligdag

Skal en medarbejder arbejde på en søgnehelligdag, har vedkommende altid ret til mindst sin sædvanlige løn for timerne. Et eventuelt tillæg for at arbejde på helligdagen kræver, at det er aftalt i overenskomsten, ansættelseskontrakten eller personalehåndbogen.

Store bededag er afskaffet

Fra 1. januar 2024 er store bededag afskaffet som helligdag og er nu en almindelig arbejdsdag. Månedslønnede kompenseres for den øgede arbejdstid med et løntillæg på 0,45 % af årslønnen, der udbetales løbende eller to gange om året. For timelønnede er SH-opsparingsprocenten uændret, og de får almindelig løn for de timer, de arbejder den dag.

Vi hjælper jer med søgnehelligdagene

SH-betaling er et af de steder, hvor satser og regler varierer fra overenskomst til overenskomst – og hvor der nemt sniger sig fejl ind på lønsedlen. Hos Dansk Løn Service holder vi styr på SH-opsparing og udbetaling som en fast del af lønkørslen. Læs også om fritvalgskontoen, eller kontakt os.

Reglerne er forenklet her og afhænger for timelønnede af jeres overenskomst. Søg konkret vejledning ved tvivl.