Rigtig mange tror at søgnehelligdage er det samme som søn- og helligdage. Ordet ‘søgne’ betyder ‘hverdag’ og en søgnehelligdag er derfor en helligdag på en hverdag. I daglig tale kaldes de SH-dage.
De årlige søgnehelligdage er
- Skærtorsdag
- Langfredag
- Påskedag (mandag)
- Pinsedag (mandag)
- Himmelfartsdag (torsdag)
- Store Bededag (fredag)
- 1. og 2. juledag d. 25. og 26. december, hvis de falder på en hverdag
- 1. januar, hvis den falder på en hverdag
Det er kun for de timelønnede søgnehelligdage gælder, da en helligdag vil give en timelønnet færre timer i timeregnskabet og dermed færre penge udbetalt ved næste løn. Til disse dage bruges SH-opsparingen.
Mange virksomheder opretter en ordning med en søgnehelligdagsopsparing for at skabe tryghed for medarbejderne og deres økonomi til, når der er en søgnehelligdag. På sådan en opsparing hensættes der hver måned et beløb/ procentdel til opsparingen, som bruges til udbetaling på en søgnehelligdag svarende til det antal tabte timer.
Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan de udbetaler SH-opsparingen. Nogen har et bestemt beløb for alle medarbejdere, og andre steder bestemmer medarbejderen selv sit beløb, og om medarbejderen vil have noget udbetalt.
Så kommer spørgsmålet også… hvad så med en ny medarbejder, der ikke har optjent nok i SH-opsparing?
Hvis virksomheden står i den situation, at en eventuelt nyansat medarbejder ikke har optjent nok i SH-opsparing, så udbetaler man et beløb svarerende til ”de mistede timer”, lader opsparingen gå i minus og er opmærksom på dette.
Jamen, hvad så hvis medarbejderen fratræder og opsparingen er i minus?
Så modregnes den i den sidste lønudbetaling. Hvis medarbejderen ikke fratræder, udlignes saldoen løbende hen over året og bliver derfor positiv.
Hør mere om, hvordan vi hjælper med at skabe øget bundlinje gennem optimerede lønprocesser.
Ja tak, jeg vil gerne ringes op.