Hvad koster en medarbejder for arbejdsgiveren?

Kort svar

Hvad koster en medarbejder for arbejdsgiveren? Mere end selve lønnen. Ud over bruttolønnen kommer pension, feriepenge, ATP og en række lovpligtige bidrag – og oven i det de mere skjulte omkostninger som arbejdsplads, udstyr, oplæring og administration. Tilsammen lægger det typisk en god del oven i lønnen, og med de indirekte omkostninger kan den samlede pris nå op mod halvanden gang bruttolønnen eller mere.

Bruttolønnen er kun starten

Den aftalte bruttoløn er udgangspunktet, men langtfra hele regningen. Spørgsmålet om, hvad koster en medarbejder, kan altså ikke besvares med lønsedlen alene. For at kende den reelle pris skal I lægge en række arbejdsgiverbetalte poster oveni. Her er de vigtigste.

Pension

Arbejdsgiverens pensionsbidrag er ofte den største enkeltpost oven i lønnen. Bidraget er typisk en procentdel af lønnen og udgør som regel cirka det dobbelte af medarbejderens egen andel. Den konkrete sats afhænger af aftale eller overenskomst. Over et helt ansættelsesforhold løber pensionsbidraget op i et stort beløb og er reelt en væsentlig del af den samlede lønpakke.

Feriepenge og ferietillæg

Ferie koster også. For timelønnede betaler I feriegodtgørelse som en procentdel af den ferieberettigede løn. For funktionærer er ferien en del af lønnen, men der kommer et ferietillæg oveni. Uanset hvad er betalt ferie en reel udgift, der skal med i regnestykket. Vær desuden opmærksom på, at nogle overenskomster kræver, at der også beregnes pension af feriepengene.

ATP og de lovpligtige bidrag

I betaler arbejdsgiverandelen af ATP – et fast beløb pr. medarbejder, der afhænger af beskæftigelsesgraden. Dertil kommer en række mindre, lovpligtige bidrag, blandt andet til AUB (uddannelse), AES (erhvervssygdom), Barsel.dk og Lønmodtagernes Feriemidler. De opkræves samlet hvert kvartal gennem Samlet Betaling, beregnet ud fra jeres ATP-indberetning. Er det jeres allerførste medarbejder, er en del af uddannelsesbidraget typisk fritaget.

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring

Som arbejdsgiver skal I tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der dækker, hvis en medarbejder kommer til skade på arbejdet. Prisen afhænger af branche og risiko og kan variere betydeligt fra et kontor til et fysisk krævende fag. Forsikringen er et lovkrav allerede fra den første ansatte.

Overenskomstbestemte poster

Er I dækket af en overenskomst, kommer der typisk flere poster: SH-betaling til timelønnede, indbetaling til en fritvalgskonto og betalte feriefridage. De varierer fra overenskomst til overenskomst.

Løn under fravær

I betaler også, når medarbejderen ikke er på arbejde: løn under sygdom i arbejdsgiverperioden, eventuel løn under barsel, barns sygedage og omsorgsdage. Det er udgifter, der ikke fremgår af den aftalte løn, men som er en del af den reelle omkostning.

De skjulte omkostninger

Endelig er der de indirekte omkostninger, som ofte glemmes: rekruttering og oplæring, arbejdsplads og IT-udstyr, software og licenser, efteruddannelse samt tid til ledelse og lønadministration. De fylder mere, end mange regner med. Nogle af posterne optræder kun én gang – fx rekruttering og indkøb af udstyr – mens andre løber måned efter måned.

Vigtigt: AM-bidrag og A-skat er ikke jeres udgift

En klassisk misforståelse er at regne A-skat og AM-bidrag med som arbejdsgiverudgifter. Det er de ikke. Begge dele trækkes af medarbejderens egen bruttoløn – I indeholder og afregner dem, men de er medarbejderens penge, ikke en ekstra post på jeres regning.

Vi hjælper jer med overblikket

Når I skal svare på, hvad koster en medarbejder i jeres virksomhed, er det summen af alle disse poster, der giver billedet. Og når I kender den reelle pris, bliver det nemmere at budgettere og prissætte. Hos Dansk Løn Service holder vi styr på løn, bidrag og indberetninger, så I altid kan se den fulde omkostning – og slipper for besværet. Kontakt os for en snak.

Tallene varierer efter branche, overenskomst og aftale, så regnestykket her er vejledende. Søg konkret vejledning ved tvivl.